Om hvordan socialvidenskabelige og medicinsk videnskabelige indgangsvinkler kan forenes i en antropologisk medicinsk erkendelse

1 1987 tog jeg valget og forlod antropologi til fordel for et andet fag, medicin. Jeg havde pa det tidspunkt afsluttet 2. semester pa 2. del og var naet til et punkt, hvor antropologien virkede handlingslammende pa mig. Jeg folte mig fastlast i betragterens rolle. Hvornar ville jeg vide nok til at kunne forsvare at handle? Hvad var rigtigt, og hvad var forkert, nar rammerne for ens opgave var at forsta „det anderledes" pa dets egne præmisser? Jeg folte, at jeg efterhanden sad inde med en viden, som gav mig et utroligt ansvar. Samtidig oplevede jeg, at faget i sig selv som et analytisk redskab gjorde det vanskeligt for mig at tage konsekvens af min viden udover gennem en afrapportering, hvis konsekvenser jeg oplevede, men sjældent var herre over. Sporgsmal som folgende blev for mig mere og mere presserende: Hvordan ville man som antropolog kunne pavirke den medicinske verden uden at kunne stille en alternativ medicinsk virkelighed i stedet? Pa hvilket grundlag kunne man som antropolog tillade sig at stille en anden medicinsk virkelighed i stedet? Hvordan kunne man som antropolog forma at gore sin viden meningsfuld for medicineren uden selv at vare mediciner med deraf folgende indsigt i medicinsk begrebsverden og rationalitet?