English (United Kingdom)

https://curated-unify.zendy.io/wp-json/zendy-region/v1/featured_content/oa?rat=en

https://curated-unify.zendy.io/wp-json/zendy-region/v1/highlighted_journal/

Global: Zendy Plus annual

Presents the access of premium content as premium feature

Premium Content

Presents the keyphrase highlighting as premium feature

Keyphrase Highlighting

Presents the summarisation as premium feature

Summarisation

Insights

Presents the pdf analysis as premium feature

PDF Analysis

Presents the zaia usage as premium feature

ZAIA

Global: Zendy Tools annual

Global: Zendy Free Plan

Global: Zendy Tools monthly

Global: Zendy Plus monthly

In this paper, I analyze the development of the modal verb paradigm from Early Modern Danish to Modern Danish. The Early Modern Danish system is highly polysemous and far from isomorphic in the sense of a harmonious semantic system with one meaning corresponding to one form and vice versa. In comparison to this, the modern system has reduced polysemy through semantic specialization of central modal verbs. The paradigmatic development of the modal verbs from Early Modern Danish to Modern Danish can be understood as a levelling process, consisting of a series of interrelated push chains. This development is conditioned by the frequency of the other modal verbs. It is paradigmatically conditioned in the sense that the diachronic changes undergone by the individual modal verbs are interrelated. Since the development is explained as a frequency effect, the explanation is in line with usage-based approaches. Nøgleord semantisk forandring, modalverber, push chain, paradigme, frekvens, udjævning, levelling © Lennart Westergaard og Dansk Sprognævn Ny for skning i g rammatik , vol . 27 (2020) , 147-164. DOI 10.7146/nfg.v0i27.122136 Ny FOrSkNINg I graMMaTIk, vOL. 27 (2020) 148 1. Indledning1 grammatikaliseringsforskning beskæftiger sig traditionelt med enkelte sproglige enheders overgang fra leksikalsk til grammatisk status. Dette beskrives gennem den såkaldte “cline of grammaticality” (Hopper & Traugott 2003: 7). Man går ud fra at også den semantiske udvikling følger universelle stier. Den traditionelle grammatikaliseringsforskning er i nyere tid blevet kritiseret fra flere sider. I Nørgård-Sørensen, Heltoft & Schøsler (2011) kritiseres cline-teorien for at have for stort fokus på enkelte tegns udvikling og for at ignorere eller negligere systemets påvirkning. I stedet tillægges især paradigmedannelse og paradigmeomstrukturering vægt (2011: 17). En måde at forstå systemets indvirkning på det enkelte tegns udvikling er at begribe forandring som en kædereaktion. Med nyere termer taler man om push chains og drag chains. ved en semantisk push chain menes at når et element får en ny betydning, kan det skubbe andre elementer der før udtrykte denne betydning, væk fra deres oprindelige betydningsdomæne. Med en semantisk drag chain menes der at en semantisk forandring i et element skaber en lakune i systemet, eller at en betydningsudvidelse gør at et element ikke længere opleves som ekspressivt nok, dvs. at det ikke er et tilstrækkelig tydeligt udtryk for den tidligere kernebetydning. Dette gør at andre elementer tiltrækkes eller rekrutteres for at varetage elementets oprindelige funktion. Denne tankegang ligger til grund for fx Meillets (1915) renouvellement, og semantiske kædereaktionsforklaringer er især blevet sat i forbindelse med grammatikaliseringscykler. kædereaktioner kritiseres for at implicere teleologi, enten i form af en sproginhærent drift, dvs. at systemet selv efterstræber harmoni, eller i form af sprogbrugeres bevidste valg om at skabe et harmonisk system. Derudover kritiseres især drag chains for at implicere at der findes sprogsystemer der ikke er fuldt funktionsdygtige, dvs. at det kritiseres for at være logisk uholdbart (fx Croft 2000: 67ff; reinöhl & Himmelmann 2017: 384). Termen push chain bruges af Haspelmath (1998; sammenlign Bybee 1988) hvor han undersøger eksempler på at grammatikalisering af nye præsensformer fører til at de forhenværende præsensformer får fx futurums-, habitualitetsog subjunktivbetydninger. Den nye præsensform vil 1 artiklen bygger på mit speciale (Westergaard 2019, særligt kapitel 4 og 7), som blev vejledt af kasper Boye, som jeg skylder en stor tak for hjælp og mange kommentarer. Jeg er også taknemmelig over for Sune gregersen som har kommenteret specialet. Derudover er jeg taknemmelig over for værdifulde kommentarer fra Lars Heltoft og en anonym bedømmer.

Frekvens og modalverbumparadigmets semantiske udvikling fra ældre nydansk til moderne dansk